Miljøministeriet udsendte i sidste uge en pressemeddelelse, hvor regeringen erklærede, at man ønsker at skabe ro om emballagepriserne og sikre, at gebyrerne for producenterne ikke overstiger 1,2 milliarder kroner.
Samtidig præsenterede ministeriet en række initiativer, herunder afskaffelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 samt en opdeling af gebyrbetalingerne i rater for at reducere virksomhedernes økonomiske byrde.